Ophørsudsalg - så længe lager haves - Ophørsudsalg

Voks Guide

Indlæser...

Hvilken vokstype skal jeg vælge?

Når du har taget beslutningen om at prøve at vokse hårene væk derhjemme, opdages du hurtigt at der er rigtigt mange muligheder og vokstyper at vælge imellem. Hvordan finder man den rigtige? 

Jeg har her forsøgt at sammensætte en guide, der beskriver de forskellige vokstyper og hvad der er deres fordele og eventuelle ulemper. 
Jeg håber det hjælper dig godt igennem og har du spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte mig - jeg er her for at hjælpe. 

Vokstyper
Man kan dele vokstyperne op i nogle grove kategorier;

    • Rullevoks
    • Spartelvoks i gryde
    • Bikinivoks, brazilianvoks, voksperler
    • Sukkervoks
    • Sugaring
    • Klar-til-brug strips

Herunder vi jeg gennemgå typerne enkeltvis.


 

Rullevoks

Denne vokstyper er klart den nemmeste voks at arbejde med og den mest populære til hjemmebrug.
Voksen ligger i patroner med en rulle på toppen og opvarmes i en vokspistol. Nogle typer kan også opvarmes i mikrobølgeovn. det er vigtigt at tjekke om de kan, inden du kommer dem i mikrobølgeovnen, idet de ellers kan eksplodere i ovnen eller blive ujævnt opvarmet og dermed give brandskader.
Når patronen med voks er varmet op, sikrer rullen på toppen at voksen lægges ud i et tyndt og jævnt lag. Det er let og smertefrit at lægge voksen på og ikke mindst slipper du for en masser overskydende voks og klister.
Voksen rulles på i hårenes vækstretning og herefter lægges en strips på og hårene trækkes af mod deres vækstretning.
Denne vokstype er særdeles velegnet til brug på store flader som ryg, bryst, arme og ben.
Voksen er oliebaseret og eventuelle rester skal fjernes med olie.
Videoen herunder viser, hvordan rullevoks bruges.


Spartelvoks i gryde
Denne vokstype er den samme voks som er i rullevokspatronerne og kan bruges på alle de samme områder.

Men i stedet for at rulle voksen på, lægger du den nu selv på med spartel og det gør den mere velegnet til mindre områder, hvor det kan være svært at komme til at rulle voksen ud med patronen. Det kan f.eks være bikinilinie elle armhuler.
Voksen kommer i dåser og varmes op i en voksvarmer. Varmeren fås i flere typer både med og uden temperetur regulering. Til almindelig hjemmebrug, vil den lille varmer oftest være nok.
Når voksen er opvarmet, lægges den på huden med en stål- eller træspartel. Voksen lægges på i hårenes vækstretning. Herefter lægges en strip på og hårene trækkes af mod hårenes vækstretning.
Fordelen med denne voks er at den er let at lægge ud på både store og mindre områder. Ulempen er at det kræver lidt træing at få den lagt ud i den rigtige tykkelse.
Voksen er oliebaseret og eventuelle rester skal fjernes med olie.

Grydevoks


 

Bikinivoks, Brazilianvoks, Voksperler
Denne voks fås i en dåse eller som perler. Perlerne kan både anvendes som refill i dåserne eller blot for sig selv. 
Voksen opvarmes i en voksvarmer. Her er den en fordel at købe en varmer, hvor temperaturen kan indstilles, idet de er mere temperaturfølsomme end almindelig spartelvoks.

Voksen opvarmes direkte i dåsen. Hvis du foretrækker at bruge perler, der opvarmes hurtigere, vil jeg anbefale dig at bruge en gryde til at sætte i varmeren og ikke opvarme dem direkte i varmeren.
Fordelen med denne voks er at den fjernes uden brug af strips. Når voksen er lagt ud med spartel, hærder den på huden og kan derefter trækkes af, ved at løfte enden af den størknede voks.
Voksen indeholder fibre, der gør den elastisk og det gør den mere skånsom ved huden.
Voksen kaldes også for Bikini- eller Brazilian wax, fordi den ofte anvedes til at fjerne hår i intimområderne, men den er også perfekt til at bruge i armhuler og ikke mindst i ansigtet. Her kan du let fjerne hår på overlæbe og kinder og rette bryn til med voks.
Voksen kan selvfølgelig også bruges alle de steder du ellers bruger rulle- eller spartelvoks.
Voksen er oliebaseret og eventuelle rester skal fjernes med olie.
Se hvordan voksen bruges i videoen herunder. 


Sukkervoks

Sukkervoks fås både som rulle- og spartelvoks og bruges på samme måde.
Den store forskel er at denne voks er baseret på vand og ikke klæber så hårdt til huden. Det gør den meget velegnet til personer med meget sart hud.
Voksen er temperaturfølsom og bliver meget let flydende, hvis den varmes for meget op.
Da voksen som sagt er vandbaseret, kan eventuelle voksrester blot vaskes af med lunkent vand.


Sugaring
Denne voks er også baseret på vand og består kun af sukker. 
Den skal ikke varmes ret meget op og sukkerpastaen lægges på med hånden imod hårenes vækstretning og fjernes uden strips med hårenes vækstretning.
Derfor er denne hårfjerningsmetode meget skånsom og smertefri.
Sugaring kan bruges på hele kroppen, men det tager en del tid at lære teknikken bag Sugaring processen. der skal øves en del og hvis pastaen bliver for varm klistrer den en del.
Når teknikken ligger i håndleddet er det en meget skånsom metode som rigtigt mange foretrækker - det er dog lidt svært at bruge sugaring teknikken på sig selv.
Voksen er baseret på sukker og vand og eventuelle rester fjernes med lunkent vand.
Se mere om sugaring i videoen herunder.

 


Klar-til-brug strips

Disse strips er velegnet når der lige skal fjernes lidt hår i en fart eller friske op på ferien. De varmes op ved at gnide dem mellem hænderne.

Voksstripsne fås i en version til ansigt og til krop.


Har du kommentarer eller spørgsmål til min lille guide - så send mig en kommentar! :-)